Frisør i Roskilde? Her er vi!

Hvis du bliver vækket med tømmermænd klokken halv fem om eftermiddagen med din isse nænsomt barberet af en sløv engangsskraber som en munk, som resultat af en af dine venners berusede forsøg på selv at lege frisør, af en sms fra din kæreste, som skriver og spørger, om du har husket den middagsaftale med hende og nogle af hendes studiekammerater fra statskundskab, som du egentlig ikke bryder dig om, for de alle sammen spiser sushi, går med briller, der får deres øjne til at se fire gange så store ud som normalt og jævnligt kommer med indspiste anekdoter om deres ture til diverse kunstmuseer i Århus og København, og hvis arrangementet heldigvis afholdes hos din kærestes veninde fra studiet, som bor i en andelslejlighed tæt på Roskilde Banegård, så har du en plan! Vi klarer den. Munkefrisuren justeret. Let, effektivt og diskret, så du ikke de næste par uger skal høre på din kærestes små irriterende kommentarer om, hvordan studieveninderne stadig snakker om det og hvor dumt det var.

Hvad er det vi kan? Vi er en frisør i Roskilde, og vi kan få dit hår til at se bragende godt ud på trods af vind og vejr og tømmermænd og sure studieveninder. Vi er en frisør i Roskilde – Det er her vores forretning har til huse, og det er her, vi kan fikse dig, hvis den er gået gal med shaveren, eller pagehåret har fået sit eget liv. Vi har erfaring med det hele. Om du skal have det farvet, permanentet, eller om du bare trænger til en god gammeldags klipning, så får vi styr på det.

Og det behøver ikke at koste det vilde. Vi prøver, så godt vi kan at holde priserne på et anstændigt niveau – uden at vi af den grund går på kompromis med hverken service eller kvalitet. Det skal være rart at være her.

Så kig forbi vores frisør i Roskilde. Vi glæder os til at se dig!